Skal Susåen prioriteres til spildevand eller skal vi afbalancere vandafledning, natur, oversvømmelser, oplevelser, fisk og fugleliv.
Udokumenterede påstande i Næstved Kommunes projekt for Torpe Kanal og Susåen
1. Der er iltmangel i Susåen mellem Bavelse sø og Holløse Mølle
I projektbeskrivelsen og som begrundelse for projektet skriver Næstved Kommune, at der er for lavt iltindhold i Susåen. Men kommunen har ikke lavet nogen iltmålinger. På borgermødet forklarede biolog Palle Myssen, at man ikke måler iltindhold i vandløb, men alene vurdere om der er iltmangel ved vurdering af om de smådyr der lever i åen er iltfølsomme. Når faunaindekset er 5 eller bedre, er der et stort indhold af iltfølsomme smådyr, og der er ikke iltmangel i vandløbet. De seneste målinger af faunaen opstrøms Holløse Mølle viser at faunaindekset er 5, og dermed er der ikke iltmangel.
2. Der er ingen strømning i Susåen mellem Bavelse sø og Holløse Mølle
Det er åbenbart ikke gået op for Næstved Kommunes teknikere eller rådgivere, at nedstrøms Strids Møller, i det gamle bagvand er der en vandhastighed på ca. 1,7 km i timen, stort set svarende til det strømsted hvor kommunen den 16/9 2016 gennemførte målinger og kanotestsejlads. Det vil sige, at der er meget god strømning i vandet opstrøms Holløse Mølle.
3. Projektet kan ikke få tilskud fra LIFE uden at både Bavelse Sø og åen mellem Bavelse og Holløse Mølle bliver ændret.
Det står vi helt uforstående overfor, hvis det sikres at der bliver forhold for den tykskallede malermusling, og der udsættes hvidfinnet ferskvandsulk med glochidier fra den tykskallede malermusling, så lever det op til projektbeskrivelsen. Nedre Suså er for stort et vandløb til at elritser vil leve der. Derfor vil den tykskallede malermusling være afhængig af andre værtsfisk, som knuden og den hvidfinnede ferskvandsulk.
4. Der er ikke nogen fisk i Susåen mellem Bavelse sø og Holløse Mølle
Som beskrevet i de indsigelser der er kommet til fiskeundersøgelserne og den grafik som Chr. Holt havde med til borgermødet den 8. november, så er der væsentligt flere fisk i Susåen mellem Bavelse sø og Holløse Mølle, end den seneste fiskeundersøgelser har vist, bl.a. fordi den seneste undersøgelse har været på for korte strækninger og de forkerte steder.
5. Der kommer ikke større oversvømmelser nedstrøms for Holløse Mølle
Det er beskrevet på hjemmesiden klimasikring.dk, at opstemninger/tilbageholdelse af vand er en indsats for at begrænse oversvømmelser, derfor må fjernelse af Holløse Mølle nødvendigvis medføre at der kommer større oversvømmelser nedstrøms, fordi vandet kommer hurtigere og helt ukontrolleret. Det er en indsats i beskyttelsen af byer mod oversvømmelser, at vand tilbageholdes opstrøm.
6. Lempelige spildevandsrensningsvilkår for 500 ejendomme pga. projektet
Projektet kommer umiddelbart kun til at berøre de 275 ejendomme som Næstved Kommune beskriver har udledning til Torpe Kanal. Ejendommene som udleder til Susåen må allerede være omfattet af faunaindekset på 5, som fritager for skærpede krav om spildevandsrensning. De 230 ejendommen nedstrøms er derfor allerede fritaget, og kan ikke medregnes i borgerbesparelser på projektet.
7. Udledning af spildevand har ingen indflydelse på vandløbets forhold
Det fremgår af bilag 1 til vandområdeplanens virkemiddelkatalog, at et BOD på under 1,3 mg/l medfører at der er over 65% sandsynlighed for at vandkvaliteten er i orden. Det betyder direkte, at spildevandet fra enkeltejendomme og overløb fra kloakkerne har meget stor betydning for vandkvaliteten. Det er det organiske stof, som de gamle, dårlige septiktanke/trixtanke ikke kan holde tilbage. Tanke som opfylder de nutidige krav, har en væsentlig lavere udledning af organisk stof, og dermed også tilsvarende mindre påvirkning af vandkvaliteten.
Tirsdag den 8. november, kl. 19 i Herlufmaglehallen,
holdt Næstved Kommune informationsmøde om Suså-Torpe Kanal projektet. Mange mødte op og de fleste var kritiske.
"Helt nyt vandløb kan lade husejere slippe for at rense spildevand"
"Med tilskud fra EU-Life-pulje kan Næstved Kommune lade husejere slippe for udgifter til at rense deres husspildevand"
Det er overskrifterne i DK-Nyt den 1. november 2016, hvor Næstved Kommune præsenterer deres spildevandsprojekt i Susåen og Torpe Kanal. Med EU midler, givet til at sikre udsætning af fisk og tykskallede malermuslinger, vil Næstved Kommune lade 275 ejendomme slippe for at forbedre deres spildevand.
Det lyder rigtigt besnærende, men læs nærmere, hvad det er for en tykskallet malermusling, som skal betale. Den tykskallede malermusling er på EU's habitatliste, fordi den kun lever i rene vandløb. Men et vandløb, hvor man ikke renser spildevandet med nutidens teknologi, er ikke helt rent, så den manglende forbedring af spildevandsrensningen medfører, at malermuslingen ikke kan komme tilbage til Susåen. Men 275 ejendomme, heriblandt mindst en ejendom, som ejes af et bestyrelsesmedlem i NK-Forsyning/Spildevand, skal spare ca. 5.000 kroner årligt, ved en kommunal investering på 16 millioner, og et tilskud fra EU på 9 millioner.
Også naturen kommer til at betale, for vandstanden sænkes i værdifuld natur.
Mød op i Herlufmaglehallen tirsdag den 8. november 2016, kl. 19-21, og hør hvordan politikerne snakker uden om.
Kommunen skrev i første omgang, at det var omkring 100 millioner, som kunne spares, men nu skriver de nogle steder 30 millioner, andre steder 14 millioner.
I kommunens egen sag er udgifterne til projektet opgjort til 26 millioner, og det er højst 14 milllioner, som nogle borgere, kan spare. Det er i vores øjne et meget dårligt regnestykke.
Værdifulde vådområder bliver udtørret, og dagens våde enge bliver tørret ud. Det betyder, at der vil blive udledt meget mere kvælstof til Karrebæk Fjord, og der vil blive en meget stor udledning af klimagasser fra tørven, som omsættes, fordi de ikke bliver holdt våde.
Jeg arbejder på at kommentere det kommunale spin på www.naestved.dk/susaa, og om de mange faktuelle fejl, der er i de politiske sagsfremstillinger.
Næstved Kommune har i 2015 begyndt på et projekt, hvor de for at spare penge på spildevandsrensning vil lave en dæmning over Bavelse sø og føre Torpe Kanal uden om søen. Samtidig skal den gamle mølledæmning ved Holløse Mølle gennemgraves, og Susåen føres ned i en op til 2 meter dyb rende.
Naturen kommer til at betale for dette projekt, fordi den lavere vandstand i Susåen vil ødelægge mere end 20 hektar våde enge som i dag bidrager til at fjerne kvælstof og fosfor fra Susåen. Man vil grave igennem fredet og værdifuld natur. Måske bliver der bevaret lidt af denne natur, men megen værdifuld natur vil blive ødelagt.
Næstved Kommune har afsat 6 millioner til projektet, og de har fået et tilskud på 9,3 millioner fra EU, ialt 15,3 millioner. Men i sagen har administrationen budgetteret med at projektetet koster mindst 26 millioner krone, altså mindst 10 millioner underbudgetteret, næsten lige som Arenaen!
TIRSDAG DEN 8. NOVEMBER KL. 19 I
HERLUFMAGLE HALLEN, RAVNSTRUPVEJ 1, 4160 HERLUFMAGLE
AFHOLDER NÆSTVED KOMMUNE ET OFFENTLIGT MØDE OM PROJEKTET
Læs mere om projektet i de forskellige punkter.