Tykskallet Malermusling

Tykskallet malermusling

 

Den tykskallede malermusling, unio crassus er en af 3 arter malermuslinger som tidligere var almindelige i det meste af Susåen. Muslingen er på EU-liste over arter som skal særligt beskyttes, fordi den er truet og fordi den lever i det reneste vand.

Muslingen er forsvundet fra Susåen på grund af forureningen i 1900 tallets midte. Muslingen er afhængig af forskellige fisk, som de nye muslinger skal leve på i 4-5 uger. På Fyn er det især den lille karpefisk elritsen, men fra Sverige er det i 2009 beskrevet at muslingen lever med helt andre arter, blande andet knuden (Lota lota) som findes i Susåen i dag.

Muslingen og særligt de fisk den er afhængig af kræver rent vand. Spildevand, særligt dårligt renset spildevand som det der kommer fra gamle septiktanken indeholder stoffer som bruger den ilt der er i vandet. Det er derfor vigtigt at spildevand renset ordentligt inden det ledes i vandløbene.